|
Written by Jack Rømer
|
|
Sunday, 24 January 2010 |
|
Så var der Tjenestepistol igen på Kalvebod og det var den 3. af i alt 6 matcher. Det var en kold vinterdag med frost og sne på banen, alligevel var der næsten fuldt booket og det er tydeligt at Tjenestepistol er Danmarks mest populære baneprogram. Som garvet IPSC skytte er det en rigtig god måde at holde vinterpause på for man får trænet sin grundstilling, aftræk, skiveskift, hurtighed og magasinskift. Et godt alternativ til IPSC om vinteren.
Jeg skyder stadig med min G 17, da jeg stadig ikke har fået lavet min Sphinx og da jeg så Christian Ditlevs nye Sphinx pistol blev jeg lidt misundelig. Christian har fået versionen nyere end min og der var et par synlige forbedringer. Både rammen og bundstykket var blevet kraftigere så den forhåbentlig ikke går i stykker der hvor min er knækket. En fed pistol som passer perfekt til min hånd og skydestil…
Det var ikke lige min dag den dag, for jeg havde lidt ammunitions problemer (Ama 87) som medførte at jeg ikke fik skudt 2 skud i duelserien – minus 20 point!!! I temposerien smed jeg 30 point pga. en fejl 40, så jeg endte med at smide 50 point i Production så resultat blev 533 point?! Det er første gang at jeg har smidt så mange point, men som man siger: ”jo mere man træner jo heldigere bliver man” – det siger lidt om min træningstilstand! Anden omgang gik lidt bedre og jeg skød næsten som jeg plejede og fik 578 i Standard.
Trods alt så ligger jeg vist lunt i svinget samlet set, men næste gang kan jeg desværre ikke deltage :-( Se resultater på dsf.dk Vi ses på banen… DVC JR 



|